Galleri Uggerby Galleri Uggerby

Uggerby: Tolstrupvej 1· Uggerby· 9800 Hjørring Tlf. 98 97 51 41
 
Lønstrup: Strandvejen 89· Lønstrup· 9800 Hjørring· Tlf. 40 52 51 42
 
Trine Appelon Larsen - GLAS

Trine Appelon Larsen - GLAS

Trine Appelon Larsen - GLAS

Trine Appelon Larsen, født i Fredericia 1976.
Autodidakt glaskunstner

Trines arbejde med glasset, startede ved et tilfælde, da hun efter alvorlig sygdom, måtte indse, at hun ikke kunne vende tilbage til sit daværende arbejde som salgschef. Hvad der for Trine startede som en hobby, for at få tankerne væk fra sygdom og smerter, udviklede sig hurtigt til en passion.

Kendetegnende for Trines arbejde er de påtrængende og livsbekræftende farver, som går igen i langt de fleste af hendes værker. Trine selv mener, at de påtrængende farver må være et udtryk for ”I’m totally crazy in love with life”.

Trine arbejder med 3 forskellige typer af glas: Bullseye, diachronic og floatglas. Uanset hvilken type glas hun arbejder i, eksperimenterer hun ofte med enten tyngde eller lethed i glasset, som giver det færdige værk en interessant vinkel. Særligt lysets brydning i glassets overflade, lader også til at optage Trine en hel del, idet hun eksperimenterer med brændingskurven på det enkelte stykke glas, for at finde den optimale effekt for lysets brydning i glasset.

Trines værker er intense, nærværende og til tider direkte provokerende. Hun producerer en begrænset mængde, idet hun på grund af sygdom har begrænsede kræfter til rådighed. Langt de fleste af hendes værker er lavet om natten, når smerter forhindrer hende i at sove.

Big frozen Winter Trees
Glas og granit
Højde inclusive granitsoklen er 76 cm
Pris: 3.995,-kr.
 
Big frozen Winter Trees
 

Til oversigt over kunstnere