Grønlandske Tupilakker
En tupilaq er et mytologisk væsen fra grønlandsk og inuit-folketro, der oprindeligt blev skabt af en shaman (angakkuq) af dele fra døde dyr og mennesker for at skade en fjende. De gav liv til skabningen med rituelle sange, men da de var lavet af letfordærvelige materialer, findes de oprindelige eksemplarer ikke længere. Moderne tupilaq-figurer er kunstneriske udskæringer, ofte i knogle, træ eller horn, som er blevet populære souvenirs og eksempler på grønlandsk kunst.
En tupilaq blev skabt i hemmelighed af en shaman ved at samle dyre- og menneske-dele som knogler, skind og hår.
- Liv:
Ved at synge trylleformularer blev figuren gjort levende og fik en ånd, der skulle jage og ødelægge en bestemt fjende.
Risiko:Brugen var farlig, da tupilaqen kunne vende tilbage og skade sin skaber, hvis fjendens magi var stærkere.
Undslippe fare:For at afværge denne fare måtte shamanen offentligt bekende sine handlinger.
Moderne tupilaq-figurer
- Fremkomst:
I nyere tid begyndte inuitterne at lave modeller af tupilaqker for at tilfredsstille europæernes nysgerrighed.
Materialer:De laves nu af holdbare materialer som narhvalstand, hvalros-stødtand, træ og rensdyrgevir.
Betydning:Disse figurer er blevet en vigtig del af grønlandsk kunst og er populære samlerobjekter.En tupilak er et åndeligt væsen fra den traditionelle grønlandske mytologi. De havde forskellige funktioner såsom at give styrke, vejlede og blev brugt til at angribe en fjende. Tupilakken skulle dog bruges varsomt, for hvis fjenden var stærkere, ville tupilakken vende sig tilbage mod sin afsender, dog må man kun berøre det med tommel- og lillefingeren, ellers mister Tupilakken sin kraft.
Oprindeligt var en tupilak et åndeligt væsen der kunne “fanges” i et stykke materiale. De europæiske hvalfangere hørte om tupilakkerne og ønskede at se dem. Derfor begyndte grønlænderne at lave figurerne der blev brugt til salg. Tupilakken blev sammensat af flere forskellige dele af forskellige grønlandske dyr og andet materiale der kunne findes i naturen, blandt andet: knogler, træ, skind og fjer. Nu fremstilles tupilakken oftest af rensdyrgevir, narhvalstand, hvalrostand, fedtsten og knogler. Tupilakken opfattes nu som værende en genstand mere end den originale forståelse i den grønlandske mytologi, nemlig det at være et åndeligt væsen.
Åndeligt formål
En sådan tupilak-ånd kunne kaldes til hjælp mod en fjende derved, at en trolddomskyndig åndemaner i hemmelighed gjorde sig en figur af forskellige knogler og andre dyredele, undertiden sågar dele fra menneskelig, hvorefter han indviede den og gjorde den til hjemsted for ånden ved bl.a. at synge tryllesange over den. Denne tupilak sattes derefter ofte i havet, så den selv kunne opsøge fjenden og slå ham ihjel. Dette var imidlertid ikke ganske uden risiko. Havde tupilakkens tilsigtede offer større troldomsevner end tupilakkens skaber, kunne han afværge dens angreb og i stedet sende tupilakken tilbage for at slå ophavsmanden ihjel.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Ønsker du at høre om nye udstillinger, kunstnere og arrangementer så kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev her
Her kan du betale med MobilePay på 61 63 61 og næsten alle kort
Uggerby
Lønstrup
CVR.: 26791472
Webbureau ITTP