Louise Lange
CV
Louise Lange
Født 1978. Keramiker
Medejer af, og 3.generation i, Lange Kunsthåndværk Aalborg
”At være 3. generation i et familiefirma, som vores giver mig stor stolthed.
Jeg er meget taknemmelig over, hver dag at kunne arbejde med det, der giver mig glæde i livet.”
I 2023 fik Louise tildelt den prestigefyldte pris fra Dronninglund kunstcenter, Birgerprisen.
Prisen blev tildelt ” Til den, som kan gøre det umulige muligt, og som altid tager en udfordring op, og er i stand til at gennemføre projektet”.
I 2024 fik Louise tildelt den prestigefyldte Årets Æreshåndværker- pris, som bliver uddelt af håndværkerforeningen SMV, i samarbejde med Aalborg kommune .
Formand for Danske Pottemagere 1894
Bestyrrelses medlem i Danske Kunsthåndværkere og Designere (Værkbedømmelses udvalget)
Kurator på Dronninglund kunstcenters censurede udstilling ( 2024 og 2025)
I midt og slut 90’erne uddannede jeg mig i glaspustning.
Her var jeg bl.a. omkring Dudley College i England, glas og keramikskolen på Bornholm og en række forskellige værksteder rundt omkring i Danmark, her iblandt Rikke Hagen og Tobias Møhl.
I år 2000 returnerede jeg til Aalborg, hvor jeg startede i lære som keramiker i familiefirmaet.
Her fandt jeg min rette hylde og blev dermed 3. generations keramiker i familien.
Mine forældre og jeg arbejder hver for sig, men deler værksted, butik, galleri og skulpturhave.
Jeg har specialiseret mig i porcelæn, som er det materiale jeg helst arbejder i. Dog bruger jeg andre typer stentøj, alt afhængig af det udtryk jeg ønsker i det færdige værk.
Alle mine stelvarer er lavet i Limoge porcelæn. Jeg elsker kvaliteten og den hvide skærv, som gør jeg kan få helt klare farver frem.
Jeg maler gerne på mine ting med pensel med universal farver, så udtrykket minder meget om akvarel. Da naturen inspirerer mig meget, er mine motiver som regel fugle og blomster.
I mine unika produkter kan jeg godt lide at arbejde med begitninger. Her arbejder jeg enten i lag på lag farver eller blot med en enkelt farve i forskellige nuancer, hvor jeg så ridser et mønster frem.
Udstillinger og projekter de seneste år:
Nørhalne viser kunst (2019, 2020, 2022, 2024, 2026)
Dronninglund kunstcenter (2021 og 2023)
Udsmykning af føderum på Aalborg universitetshospital (2022)
Kunst på Øland (2022)
Alletiders kunst Ridehuset i Århus (2022)
November kunst (2020, 2022, 2023)
Performance i Vor Frelser kirke, Aalborg (2022)
Marked på Clay i forbindelse med DM i drejning (2023)
Julemarked Vendsyssels kunstmuseum (2023)
Modtager af Birger Prisen 2023 (Dronninglund kunstcenter)
Modtager af SMV Årets æreshåndværker 2024
Årets keramiker i Skælskør 2025 (lavet brosten til gågaden)
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Ønsker du at høre om nye udstillinger, kunstnere og arrangementer så kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev her
Her kan du betale med MobilePay på 61 63 61 og næsten alle kort
Uggerby
Lønstrup
CVR.: 26791472
Webbureau ITTP